Færdiggørelse af Legeplads og Pavillon fejret på Nordjyske Bank Arena

Fredag den 11. oktober 2024 blev projektet "Legeplads og Pavillon" officielt afsluttet på Nordjyske Bank Arena. Dette blev markeret med en ceremoni, hvor Nordea-fonden overrakte en donation ved Julie, og Spar Nord-fonden gjorde det samme ved Anders og Christoffer. En række af de virksomheder, der har støttet projekterne, var til stede, sammen med bestyrelsen og cirka 30 frivillige hjælpere, som sammen med sponsorerne nød et par hyggelige timer i det milde efterårsvejr med stadionplatte og kagemand.
Projektet med pavillonen startede i 2016, da et gammelt skur blev revet ned. På skurets fundament blev der først opstillet en mandskabscontainer og en overdækning, som senere blev udvidet med endnu en kontorcontainer og yderligere overdækning. Det har givet læ i dårligt vejr og et nyt opbevaringsrum til trænere og ledere.
Legepladsen ved klubhuset, som blev opført i 1996, var blevet slidt og måtte fjernes. Efter forslag fra ungdomsudvalget blev en ny legeplads etableret ved træningsbanerne. Efter næsten to års arbejde med ansøgninger og planlægning blev hele projektet færdiggjort her i efteråret.
SEIF Fodbold vil gerne rette en stor tak til alle sponsorer og frivillige hjælpere, der har bidraget til dette flotte projekt.